Focke-Wulf Fw 189 Uhu ((tysk): hornugle) var et lidt særpræget udseende tysk rekognoscerings-/bombefly under 2. verdenskrig.

Focke-Wulf Fw 190 fra Focke-Wulffabrikkerne med kaldenavnet Würger (tornskade) var et tysk jagerfly som fløj første gang 1. juni 1939.

Flyet blev udviklet for at kunne supplere andre førstegenerationsmonoplaner, hovedsageligt Messerschmitt Bf 109. Fw 190 blev bygget i en lang række forskellige versioner, over 20.000 i alt, og efter 1943 blev det den vigtigste jagerbomber i Luftwaffe. Tidlige versioner af flyet var udrustet med stjernemotor, mens de senere blev udrustet med V-motor.

Rundt regnet 30 Focke-Wulf Fw 190 eksisterer på museer rundt omkring i verden i dag.

Fw 200 Condor fra Focke-Wulf var det største tyske bombefly under 2. verdenskrig.

Fw 200 Condor blev blandt andet brugt som maritimt patruljefly som patruljerede over Atlanterhavet, med den opgave at observere og videregive informationer om allierede konvojer til de tyske overfladeskibe og ubåde.

Flyet var i stand til at medføre bombelast, og var derfor i stand til at bidrage med angreb på konvojerne eller enkelte skibe.

Fokker D.XXI er et etsædet jagerfly udviklet af Fokker i 1935 som svar på et krav om et billigt, moderne jagerfly til brug i Royal Netherlands East Indies Army Air Force (Militaire Luchtvaart van het Koninklijk Nederlands-Indisch Leger, ML-KNIL).

Flyet var lille og robust, og havde for tiden ganske respektable egenskaber. Det trådte i tjeneste umiddelbart inden og under begyndelsen af 2. verdenskrig, og ydede pålidelig tjeneste for både Luchtvaartafdeling (Den Hollandske Hærs Flyvetjeneste) og det Finske Luftvåben, og nogle få nåede at blive licensbygget af El Carmolí fabrikken før den faldt i hænderne på Francos fascister under den Spanske Borgerkrig.

Gloster Gladiator var et britisk jagerfly. Det var det sidste dobbeltdækker-jagerfly der blev leveret til Royal Air Force og var allerede forældet ved begyndelsen af den anden verdenskrig, men blev benyttet af både det britiske luftvåben og en række andre luftvåben på flere fronter. Blandt andet under felttoget i Norge, Grækenland, forsvaret af Malta, krigen i Nordafrika, Kina og af Finland i kampene mod Sovjetunionen.

Gloster Meteor var den første britiske jetjager, og de Allieredes eneste operationelle jetfly under 2.verdenskrig. Udviklingen af Meteor var i høj grad en følge af den revolutionerende turbojetmotor, der blev udviklet af Sir Frank Whittle og hans firma, Power Jets Ltd. Med øgenavnet "kødkassen" ("the meatbox") var Meteor ikke et aerodynamisk sofistikeret fly, men viste sig i kamp at være en vellykket jager. Glosters civile Meteor F.4 demonstrationsfly G-AIDC fra 1946 var det første civilt registrerede jetfly i verden.

Meteor tjente kun begrænset i 2. verdenskrig, men deltog i Koreakrigen og i mange regionale konflikter. Specialiserede varianter blev udviklet til rekognosceringsfly og til natjagere, flyet blev benyttet til forskning og udvikling, og undervejs satte det adskillige rekorder. Efterhånden som nyere og bedre jetjagere blev udviklet i 1950erne, blev Meteor mere og mere forældet: ved RAF blev den afløst af Hawker Hunter og Gloster Javelin.

Meteor legemliggjorde fremkomsten af jetmotoren; i den tid flyet gjorde tjeneste ville både militære og civile konstruktører hilse turbinemotoren velkommen, indbygge den i deres designs og arbejde med dens fordele: silkeblød motorgang og høj effekt.

Grumman F4F Wildcat var et amerikansk hangarskibsbaseret jagerfly, som gjorde tjeneste i såvel United States Navy og det britiske Royal Navy (som Martlet) fra 1940. Flyet blev først anvendt i kamp af briterne i Europa, og Wildcat var det eneste effektive jagerfly, som var til rådighed for den amerikanske flåde og marinekorps i Stillehavet i begyndelsen af 2. verdenskrig i 1941 og 1942. (Selv om Brewster Buffalo var flådens første monoplanjager, klarede det sig skuffende i kamp. Den blev hurtigt trukket tilbage og erstattet af Wildcats efterhånden som de blev til rådighed.) Med en topfart på 509 km/t blev Wildcat overgået af den hurtigere og mere manøvredygtige 530 km/t hurtige Mitsubishi A6M Zero, men den var robust og med taktikker såsom Thach fletningen opnåede den en den sejrsrate på 5,9:1 i 1942 og på 6,9:1 i hele krigen. Flyet blev fremstillet af producenten Grumman.

Erfaringer fra de første Wildcat-fly blev anvendt i den hurtigere F6F Hellcat som kunne overgå Zeroen på dens egne betingelser. Wildcat-flyene blev fortsat bygget under resten af krigen og det gjorde tjeneste på eskortehangarskibe, hvor de større og tungere jagere ikke kunne bruges.

Jeg betragter stadig Wildcat som en bedste hangarskibsjager i de første år af 2. verdenskrig ... Jeg kan på basis af egne erfaringer stå inde for, at denne Grumman-jager var et af de bedste hangarskibsfly, som nogensinde er bygget.

— Eric M. Brown, britisk testpilot

Grumman F6F Hellcat var et jagerfly til brug på hangarskibe, der blev udviklet som afløser for F4F Wildcat til brug i United States Navy. Selv om F6F lignede sin forgænger havde den et helt nyt design og var udstyret med en 2.000 hk Pratt & Whitney R-2800. Nogle kaldte den for "Wildcats storebror".[7] Hellcat og Vought F4U Corsair var de mest anvendte jagerfly i den amerikanske flåde i den anden halvdel af 2. verdenskrig.

Hellcat-flyet var det første fly i den amerikanske flåde, som blev designet på baggrund af erfaringerne fra kampe med den japanske Zero.[8] Hellcat -flyet fik æren for at have ødelagt 5.271 fly[9] mens det var i tjeneste i den amerikanske flåde og det amerikanske marinekorps (5.163 i Stillehavet og yderligere otte under invasionen i Sydfrankrig samt 52 for Royal Navy under 2. verdenskrig)[10], hvilket var flere end nogen anden allieret flytype. Efter krigen blev Hellcat udfaset fra tjeneste i første linje, men forblev i brug indtil slutningen af 1954 som natjager.

Halifax er et 4-motors engelsk bombefly, bygget af Handley Page.

Halifax udgjorde sammen med Short Stirling og ikke mindst Avro Lancaster grundstammen i den engelske flåde af tunge bombefly under 2. verdenskrig, hvor RAF primært anvendte det til de natlige togter over Tyskland og de besatte områder.

                                                                                                                 

Hampden er et 2-motors britisk bombefly, bygget af Handley Page. Også kaldet den flyvende kuffert, pga. den høje flade krop.

Hampden var i starten af 2. verdenskrig et af de få bombefly som RAF kunne indsætte mod de tyske styrker i såvel Tyskland som i de besatte områder. Under Spøgelseskrigen (sept. 1939 til maj 1940) overfløj Hampdenfly Tyskland om natten og nedkastede flyveblade. På den måde trænede de i natflyvning over Tyskland og da tyskerne ikke ville afsløre deres luftværnsstillinger, gjorde de det uhindret.

Det var fly af denne type, der natten mellem d. 27. og d. 28. juni 1940 foretog den eneste rent strategiske bombning i Danmark. 12 Hampden bombede den nat benzin- og olieanlæggene på Avernakke ved Nyborg.

                                                                                                                     Næste klik