Messerschmitt Me 163 Komet er et tysk 1-motors jagerfly, bygget under 2. verdenskrig. Flyet var verdens første raketfly, som blev indsat i kamp.
Drivmidler
Me 163's brændstof var det såkaldte C-stoff, der var hydrazin opblandet i metanol. Iltningsmidlet var det såkaldte T-stoff, der var 80 % brintoverilte. C- og T-stoff var hypergolske drivmidler, så de brændte ved kontakt. Dette gjorde det farligt at optanke en Me 163, for den mindste forurening af det andet stof ville udløse en eksplosionsagtig brand. To tankhold skiftedes til at fylde henholdsvis C- og T-stoff på flyet, efter en grundig afvaskning af dette. C-stoff var ydermere giftigt og T-stoff var meget reaktivt. Ved beskydning af jagerflyet, kunne stofferne blandes så flyet gik tabt. Flyet blev udelukkende brugt til luftforsvar over Tyskland imod England og USA's strategiske bombetogter fra maj 1944 og frem. Me 163 B (Produktionsversionen der så kamp) var bevæbnet med 2 x 30mm MK 108 maskinkanoner med 60 skud pr. kanon. Flyet var berygtet for sin høje hastighed og både Me 163 A og Me 163 B satte begge hastighedsrekorder med hhv. 1004,5 km/t og 1130 km/t, dog med den sidste var det meste af roret revet af. Flyets tanke kunne maksimalt indeholde nok brændstof fra start til yde fremdrift i otte minutter, hvilket gav Me 163 en operativ radius på ca. 30 km fra landingsbanen da størstedelene af brændstoffet blev brugt på at stige til B-17 bombeflyenes flyvehøjde. I den aktuelle luftkamp var det sjældent at Me 163 havde nok brændstof og moment til at kunne angribe en bombeflysformation mere end to gange før den var nødt til at svæve tilbage tilbage til basen.
Messerschmitt Me 262 er et tysk 2-motors jagerfly, bygget under 2. verdenskrig. Flyet var verdens første jetfly, som blev indsat i kamp.
Flyet var udstyret med to BMW 003-jetmotorer, men på grund af komplikationer ved prøveflyvninger blev to Junkers Jumo 004 jetturbiner midlertidigt taget i brug i stedet, hver med en trykkraft på 8,7 kN, hvormed flyet kunne opnå en topfart på 870 km/h i 6.000 meters højde. Efter BMW's 003-jetmotorer var klar til at montere, blev det besluttet alligevel at beholde Junkers' Jumo 004, på trods af BMW-motorens større effektivitet ved at veje 157 kg mindre pr. motor og have en større trykkraft per kg.
Flyet var oprindeligt af producenten selv og Luftwaffe designet til at være et jagerfly, men på direkte ordre fra Adolf Hitler blev det ombygget og efterfølgende anvendt som jagerbomber.
I slutningen af 2. verdenskrig blev flyet dog endelig anvendt som jager, men kun med begrænset succes, da mangel på brændstof og reservedele gjorde det svært at holde flyene operative. Me 262 kom derfor ikke til at spille en afgørende rolle under krigen.
Efter krigens afslutning benyttede både USA, Sovjetunionen og Storbritannien elementer fra Me 262 i deres jetfly. Især udformningen af vingerne – pilformen – var noget helt nyt. Således fik både den amerikanske F-86 Sabre og sovjetiske MiG-15 fælles træk med Me 262.
Det er svært at påberåbe sig hvad der er vigtigst at fremhæve, men både MiG-15 og F-86 Sabre bærer mere præg af at være kopieret fra en række andre tyske projekter, der var mere fremsynede end Me 262, f.eks. Messerschmitt Me P1101 eller Focke-Wulf Ta 183.
Messerschmitt Me 323 Gigant er et tysk 6-motors transportfly, bygget af Messerschmitt GmbH under 2. verdenskrig. Me 323 blev kun brug i en kort periode (1941-1944), men fløj bl.a. med forsyninger til de tyske tropper under kampene i Rusland og Afrika. Flyet var på grund af sin størrelse og lave hastighed et let bytte for angribende jagerfly. Motorerne var Gnome-Rhône suppleret af Vichy-Frankrig.
Me 323 fandtes også som svævefly – uden motorer. Denne udgave hedder Me 321. Til at "trække" dette gigantiske svævefly byggede tyskerne en speciel udgave af Heinkel He 111 som blev kaldt Heinkel He 111Z (Zwilling). Dette var reelt to stk. Heinkel He 111 som var bygget sammen med i alt fem motorer.
Messerschmitt Me 410 Hornisse ((tysk): hveps) var et tysk 2-motors jagerfly, bygget under 2. verdenskrig.
Mitsubishi A6M Rei-Sen (Type 0), kendt som Zero, var en japansk jager, der blev anvendt under anden verdenskrig.
A6M er det fly som er gået over i historien som Japans bedste kampfly. Det var det første hangarskibsbaserede kampfly, som opnåede at kunne konkurrere på lige fod med landbaserede fly.
Flyet var meget manøvredygtigt, fordi det var let. Dette var på bekostning af, at det det var dårligt armeret og havde en relativt lav tophastighed på omkring 650 km/t.
Nakajima A4N var en japansk jager, der blev brugt af den japanske flåde under den anden kinesisk-japanske krig og den anden verdenskrig.
A4N var baseret på forgængeren Nakajima A2N, der igen var løst baseret på den amerikanske Boeing F4B, men næsten hele strukturen blev redesignet, skrogets tværsnit blev reduceret, spændvidden til vingerne blev øget, og maskinen blev udstyret med den kraftigere Nakajima Hikari 1 motor.
Prototypen gennemførte sin første flyvning i 1934 og blev evalueret i konkurrence mod den mere moderne jager Mitsubishi A5M. Dog blev kontrakter for produktion af begge typer skrevet. Den første og eneste produktionsudgave, hvoraf i alt 221 maskiner skulle blive produceret frem til 1940, fik betegnelsen A4N1 og er kendt som type 95 og blev operativ i den japanske flåde i januar 1936.
Nakajima A4N1 fik sin ilddåb, da de fra hangarskibet Hōshō blev sat ind mod mål i Kina ved begyndelsen af den anden kinesisk-japanske krig i 1937. Flytypen blev hurtigt erstattet af Mitsubishi A5M i frontlinien og blev derefter brugt som avanceret træningsfly. Den blev dog i Kina også brugt til at forsvare flybaser, til rekognoscering, og til nærstøtte udstyret med to 60 kg bomber.
Nakajima B5N (rapporteringsnavn: Kate) var et japansk taktisk bombefly der blev brugt af den japanske flåde under den anden kinesisk-japanske krig og den anden verdenskrig.
Nakajima B5N blev udviklet mod en specifikation den japanske flåden havde skrevet i 1935 til et nyt en-motors skibsbaseret taktisk bombefly. Prototypen gennemførte sin første flyvning i januar 1937, og efter evaluering og nogle ændringer af designet blev den første udgave B5N1 sat i produktion i november samme år. B5N blev produceret frem til 1943, da i alt 1.149 maskiner var blevet bygget. Af disse blev 669 bygget af Nakajima, 200 af flådens arsenal i Hiro og 280 af Aichi.
Nakajima B6N Tenzan (rapporteringsnavn for de allierede: Jill) var et skibsbaseret japansk taktisk bombefly der blev brugt af den japanske flåde under 2. verdenskrig.
Nakajima B6N blev begyndt udviklet i 1939, da man indså at forgængeren Nakajima B5N kun begrænset kunne opgraderes. Prototypen gennemførte sin første flyvning i begyndelsen af 1941. En række problemer med designet, der måtte udbedres, førte dog til at flytypen ikke blev sat i produktion før i 1943. I alt blev 1.268 B6N af alle udgaver produceret frem til slutningen af den anden verdenskrig
North American Aviation T-6 Texan er et enmotors avanceret træningsfly som blev benyttet til at træne piloter fra United States Army Air Forces (USAAF), United States Navy, Royal Air Force, og andre luftvåben fra det Britiske Commonwealth under 2. verdenskrig og indtil 1970'erne.
Efter krigen, fra 1946 - 1959, blev typen benyttet af Flyvevåbnet.
T-6 er designet af North American Aviation, og er kendt under adskillige designationer, afhængigt af model og den militære enhed der benyttede flyet. United States Army Air Corps (USAAC) og USAAF kaldte flyet AT-6, United States Navy brugte navnet SNJ, og stort set alle brugere uden for USA kendte flyet som Harvard. Efter 1962 kaldte alle enheder fra USA flyet T-6.
Flyet er vedvarende populært, både i statiske udstillinger og demonstreret ved flyveshows. Flyet har ofte været brugt som skuespiller, og har optrådt som forskellige japanske fly, bl.a. Mitsubishi A6M Zero i film der beskriver Stillehavskrigen 1941 - 1945.
B-25 Mitchell var et amerikansk to-motors bombefly, der blev brugt under 2. verdenskrig. Flyet blev produceret i mere end 10.000 eksemplarer og anvendt både i Europa og Asien.
Det er bl.a. kendt for at være flyet, der blev brugt under Doolittle-raidet og flyet, der styrtede ind i Empire State Building i 1945.
