Junkers Ju 87 eller Stuka var et tysk krigsfly fra 2. verdenskrig, designet af Hermann Pohlmann. Forkortelse af Sturzkampfflugzeug. Flyet er det mest kendte styrtbombefly, letgenkendeligt med dets omvendte mågevinger og faste understel. En gennemtrængende, vinddrevet sirene blev brugt som psykologisk krigsførelse, når de dykkede mod deres mål. Sirenen var ikke vellidt af piloterne, da den tog noget af topfarten. Piloten kunne igennem et vindue i bunden af sit fly mellem benene udse sig sit mål, hvorefter styrtdykket kunne påbegyndes. Den første flyvning fandt sted i 1935.

Under den Spanske Borgerkrig blev tyske Stuka-fly udstationeret under Legion Condor. Her blev styrtbombeflyet afprøvet mod de spanske republikanere. Under dykket kunne nogle piloter få black-out og efter at en hel eskadrille havde ramt jorden, uden at rette op under en træning i Tyskland, blev et automatisk dykudfladningssystem installeret. Den utilsigtede bivirkning var at anti-luftskyts hurtigt gennemskuede autopilotens bane efter dyk, hvorfor de fleste piloter fløj uden denne slået til.

Flyet havde stor succes i starten af 2. verdenskrig, hvor Tyskland invaderede Polen, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland. Flyet er på mange måder kommet til at stå som et billede på den effektive tyske Blitzkrig.

Under Slaget om England i sommeren 1940 viste flyet sig yderst sårbart over for de engelske jagere, på grund af den relavtivt lave hastighed, som det kunne flyve med (ca. 385 – 400 km/t). Et større antal fly gik derfor tabt i kampene over England. Ledelsen af det tyske Luftwaffe valgte til sidst helt at fjerne flyet fra kampene i dette område.

Det tyske Afrikakorps, under ledelse af feltmarskal Rommel, anvendte med succes flyet under kampene i Nordafrika.

I den første del at Tysklands felttog mod Rusland havde flyet også stor succes, men efterhånden som det tyske herredømme i luften blev brudt, så viste flyet sig atter meget sårbart overfor de russiske jagerfly, med mindre det havde en solid jagereskorte.

Flyet havde en besætning på 2 mand og kunne oprindeligt medføre en bombelast på 700 kg. Denne bombelast var i 1942 øget til 1800 kg (4000 lb). Flyet havde desuden 2 stk. maskingeværer monteret i vingerne, samt et bagudrettet maskingevær i cockpittet, som blev betjent af det ekstra besætningsmedlem.

Den særlige flyveprofil gjorde Stukaer sårbare overfor antiluftskyts. På østfronten fik flyet rollen som alm. jagerbomber. Til denne rolle blev flyet udstyret med 2 stk. 37 mm panserbrydende kanoner. Denne version af flyet blev kaldt Ju-87G og var ikke et styrtbombefly.

Som et forsøg, blev der udviklet kapsler der kunne bæres på oversiden af vingerne. Hver kunne indeholde to mand og skulle kunne nedkastes med faldskærm. Forsøget blev opgivet og agenter blev i stedet anbragt i et DFS 230 svævefly, trukket af en Ju-87D.

Totalt set blev mere end 5.700 fly bygget i perioden fra 1935 til 1945. Dens ry var større end realiteterne og aldrig var mere end 400 af dem operationsklare ad gangen.

Valget på et bombefly med styrtdykkapacitet skete på baggrund om et ønske om præcisionsbomning og flere tyske bombeflys projekter blev hæmmet eller ligefrem forhindret grundet dette ønske. Det betød blandt andet at Tyskland aldrig kom til at besidde nævnværdigt mængde af strategiske bombefly og ikke som tidligere skrøner har postuleret som led i strategien om at spare motorer så små bombefly blev foretrukket frem for strategiske bombefly som krævede fire motorer.

Junkers Ju 88 er et tysk 2-motors bombefly, bygget af Junkers flyfabrikken.

Junkers Ju 88 var et af Luftwaffes primære bombefly under 2. verdenskrig, hvor det sammen med Heinkel He 111 og Dornier Do 17 udgjorde hovedparten af den styrke, der i 1940 udkæmpede det der sidenhen er blevet kendt som "Slaget om England". Flytypen deltog dog på stort set alle fronter under krigen.

Oprindeligt var Junkers Ju 188 tænkt som afløser for Ju 88, men da Ju 88 løbende blev moderniseret og videreudviklet, så kom Ju 188 reelt blot til at supplere Ju 88.

Der blev i alt bygget ca. 15.000 Ju 88.

Ju 188 er et tysk 2-motors bombefly bygget af Junkers flyfabrikken.

Junkers Ju 188 var tænkt som en forbedret udgave af et af Luftwaffes primære bombefly under 2. verdenskrig – nemlig Ju 88. Men da Ju 88 ligeledes blev videreudviklet og moderniseret under krigen, blev Ju 188 aldrig så udbredt som planlagt.

Efter krigen benyttede det franske og det britiske luftvåben i en kort periode enkelte Ju 188

P-38 Lightning er et amerikansk jagerfly bygget af Lockheed.

P-38 Lightning blev bygget fra 1941 til 1945 i lidt over 10.000 eksemplarer. Det blev anvendt af US Army Air Forces som jagerbomber i såvel Europa som Asien.

Flyet genkendes nemt på dets specielle profil med to haler i forlængelse af de to vingemonterede motorer. Flyet er et af få propelfly, der har været tæt på lydmuren i bl.a. styrtdyk. Piloter har berettet om, hvordan flyet har rystet ved ekstrem høj hastighed (ophobning af luftmolekyler forekommer ofte omkring vinger på fly, når hastigheden nærmer sig lydens hastighed), og enkelte beretninger om eksplosionsagtige lyde (sonisk brag) fra spidserne af propelbladene er også blevet rapporteret. Det værste har dog været, at højderorene kunne miste styreevnen pga. turbulens i tynd luft.

Flyet nød især stor succes i USA's kamp mod Japan i 2. Verdenskrig på grund af flyets store rækkevidde. I sin første udgave havde flyet kun en rækkevidde på 900 miles, men takket være rådgivning fra Charles Lindberg (civil rådgiver), blev flyets rækkevidde forøget til 1.800 miles.

Det var et tungt bevæbnet fly, og foruden fire Browning 12,7 mm maskingeværer og en 20 mm maskinkanon der var fast udstyr i P-38, kunne flyet bære op mod 1.200 kg af forskellige bomber, raketter m.m.

Messerschmitt Bf 108 Taifun var et tysk enmotoret sports- og rejsefly, som blev udviklet af Bayerische Flugzeugwerke. Bf 108 var helt igennem fremstillet af metal. Messerschmitt Bf 109 jagerflyet brugte mange af de samme designideer.

Messerschmitt Bf 109 er et tysk 1-motors jagerfly, designet i starten af 1930'erne af Wilhelm Emil "Willy" Messerschmitt som et "enkeltsædet kurérfly" (læs jagerfly). Flyet kaldes også ofte Me 109. 'Bf' betyder Bayerischen Flugzeugwerken ((tysk): Bajerske flyfabrikker). Prototypen fløj i 1935 med en Rolls-Royce Kestrelmotor, da den tiltænkte Junkers Jumo 210-motor ikke var klar.

Bf 109 var Luftwaffe's primære jagerfly under 2. verdenskrig, hvor det bl.a. i 1940 deltog "Slaget om England". Under dette slag viste det sig dog at Bf 109'ernes begrænsede rækkevidde skulle blive et stort problem for Luftwaffe, da Bf 109 kun havde brændstof til ca. 30 minutters kamp over England.

En alvorlig hæmsko var de tætstillede landingshjul som gjorde flyet uhyre vanskeligt at lande. Det betød uforholdsvis mange havarier og dødsfald blandt både erfarne og uerfarne piloter. En begrænsning som især blev synlig da det tyske hangarskib var så langt i sin færdiggørelse at man var nødt til at finde egnede jagerfly til skibet og piloter.

Flyet blev produceret i over 35.000 eksemplarer. Efter 1942 blev flyet suppleret af Focke-Wulf Fw 190.

Igennem hele krigen fik Bf 109-piloterne skudt ca. 15.000 allierede fly ned

Bf 110 er et tysk 2-motors jagerfly, designet af Willy Messerschmitt. Flyet kaldes også ofte Me 110. Dagflyene havde ingen motorinstrumenter i cockpittet, i stedet for var de monteret direkte på motornacellerne og kunne aflæses af piloten igennem små vinduer.

Flyet blev oprindeligt klassificeret som en Zerstörer (destroyer). Til søs eskorterer destroyerne de større krigsskibe og Zerstörer-eskadrillerne skulle eskortere de større bombefly. Det havde en længere rækkevidde end den enmotorede Messerschmitt Bf 109 og i 1940 deltog de i "Slaget om England". Under slaget viste det sig at Bf 110 ikke kunne matche de engelske jagere og selv måtte eskorteres af Bf 109. Bf 110 blev senere ombygget til natjagere, hvor den havde større succes.

Me 110 blev fra starten af brugt som langtrækkende jagerbomber. Dette mærkede Danmark til, idet ni Bf 110 fra Zerstörergeschwader 1 ved et præcisionsangreb ødelagde de nyeste Fokker D.XXI kampfly i Værløselejren klokken 5.45 d. 9. april 1940. Angrebet blev udført meget disciplineret, idet at hverken personel eller hangarer kom til skade (bortset fra to dræbte på et nedskudt dansk rekognosceringsfly).

        Klik her for næste