Felttoget i Polen i 1939
Som den tyske generalstab gav kodenavnet Fall Weiss, udløste 2. verdenskrig og blev gennemført af Tyskland, Sovjetunionen samt en lille slovakisk styrke, der støttede Tyskland.
Invasionen af Polen blev starten på 2. verdenskrig i Europa, da Polens vestlige allierede Storbritannien, Australien og New Zealand erklærede krig mod Tyskland den 3. september 1939 og hurtigt efter af Frankrig, Sydafrika og Canada.
Invasionen begyndte den 1. september 1939 kl. 04.40 en uge efter undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og sluttede den 6. oktober 1939 da Tyskland og Sovjetunionen havde besat hele Polen. Storbritannien og Frankrig gav meget lidt direkte militær bistand.
Efter et tysk iscenesat "polsk" angreb på en tysk radiosender ved Gleiwitz den 31. august 1939, invaderede tyske styrker Polen den 1. september fra nord, syd og vest. De polske styrker, som var spredt langs de lange grænser, blev snart tvunget mod øst. Efter det polske nederlag i Slaget ved Bzura midt i september havde tyskerne en klar fordel. Polske styrker begyndte at trække sig mod sydøst efter en plan om et langvarigt forsvar ved den rumænske grænse, hvor de polske styrker skulle afvente et modangreb og undsætning fra de vestlige allierede.
Den 17. september 1939 invaderede Sovjetunionens Røde hær det østlige Polen i samarbejde med Tyskland. Sovjetunionen opfyldte sin del af det hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop-pagten, som delte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk indflydelsessfære. Stående over for to fronter besluttede den polske regering, at et forsvar ved den rumænske grænse ikke længere var muligt og beordrede evakuering af alle styrker til det neutrale Rumænien. Den 1. oktober havde Tyskland og Sovjetunionen fuldstændig løbet Polen over ende, selv om den polske regering aldrig overgav sig. Hertil kom, at Polens resterende land- og luftstyrker var blevet evakueret til nabolandene Rumænien og Ungarn. Mange i eksil sluttede sig til de polske styrker i Frankrig, Syrien og Storbritannien.
Efter invasionen af Polen opstod der en polsk modstandsbevægelse. Polens væbnede styrker fortsatte med at bidrage til allierede operationer gennem hele 2. verdenskrig. Tyskland erobrede de sovjetiske områder af Polen i 1941 under angrebet på Sovjetunionen, men mistede dem igen i 1944 til den fremrykkende Røde Hær. I løbet af krigen mistede Polen over 20% af sin befolkning under en besættelse, der markerede afslutningen på den Anden polske republik.