Hurricane er et britisk 1-motors jagerfly, bygget af Hawker flyfabrikken.
Hurricane var RAF's primære jagerfly i starten af 2. verdenskrig, hvor det sammen med Spitfire udgjorde hovedparten af den styrke, der i 1940 udkæmpede det der sidenhen er blevet kendt som "Slaget om England".
Hurricane har en større sporvidde end Spitfiren og kunne nemmere repareres i felten. Derfor blev Hurricanen udstationeret til feltflyvepladser i Frankrig i 1939-40 for at støtte de allierede franske og britiske hære i spøgelseskrigen. Hurricanepiloterne opnåede en solid erfaring i moderne luftkrig, mens spitfirepiloterne øvede sig over Sydengland. Den større sporvidde gjorde tusmørkelandinger mere sikre end med Spitfirens mindre sporvidde. Derfor havde Hurricanen et større operationsrum end spitfiren. Selvom de begge anvendte den samme Rolls-Royce Merlin-motor gjorde Hurricanens tre ton den mindre manøvredygtig end Spitfiren på to ton.
Hawker Typhoon (engelsk for "tyfon") er en 1-motors britisk jagerbomber, bygget af Hawker Aircraft Limited. Den var designet til at afløse Hawker Hurricane-jagerflyet, men den tykke vinge gav større luftmodstand i højden. Det skyldes at lydens hastighed er lavere i den tynde luft. Hawker Typhoon var udmærket i lave højder, og RAF havde mange opgaver i lave højder. RAF udførte bombetogter mod Frankrig, Holland og Belgien for at nedslide de tyske tropper i Vesteuropa. Det foregik i lav højde, for ikke at blive set på radaren. Typhoons eskorterede bombeflyene, og Luftwaffe mistede adskillige jagerfly.
Focke-Wulf Fw 190-jagerbombere foretog nålestiksangreb i skumringen på de engelske kanalhavne, og blev mødt af Typhoons. Ligheden med Fw 190 gjorde at allierede luftværnsskytter ofte beskød Typhoon. Løsningen var at male sorte og hvide striber på undersiden af vingerne, noget der senere blev brugt af alle allierede fly i Operation Overlord.
Typhoon kunne bære en større våbenlast, og var mere robust i forhold til Spitfiren, så den blev brugt mod tyske panserkolonner og troppetransporter, der var beskyttet af antiluftskyts. I 1944 blev Typhoon også brugt mod de ubemandede V-1-'krydsermissiler'.
Typhoon fik kælenavnet Tiffy af landtropperne, og er primært kendt for sin rolle i kampene på vestfronten efter D-dagen i 1944, især ved Falaise-lommen i august 1944. De otte RP-3-raketter svarede til en bredside fra en af Royal Navys krydsere.
Heinkel He 111 var et tysk 2-motors bombefly fra 2. verdenskrig. Flyet er et af de mest kendte bombefly fra 2. verdenskrig. Det var et af de primære bombefly i Luftwaffe under hele krigen.
Flyet er især kendt fra Luftslaget om England, hvor fly af denne type udførte en meget stor del af de angreb der blev rettet mod London og andre større engelske byer. Flyet deltog dog på alle fronter.
Heinkel He 177 Greif ((tysk): Grif) var et langdistance-bombefly fra Luftwaffe. Det var det eneste tunge bombefly, der blev anvendt i større omfang af Tyskland under 2. verdenskrig. Flyet var berygtet for sine mange børnesygdomme, bl.a. havde motorerne en katastrofal tendens til at bryde i brand, især på de tidlige versioner af maskinen.
Et særegent træk ved flyet var, at dets fire motorer var sat sammen parvis, og ved hjælp af en kompliceret kraftoverføring drev de to enorme 4-bladede propeller (4,5 m ø)
Heinkel He 178 var verdens første turbojetfly og havde sin debut i 1939. Den havde en topfart på 650 km/t og var derfor det hurtigste fly på daværende tidspunkt.
Iljusjin Il-2 Sjturmovik (russisk: Ильюшин Ил-2 Штурмовик: angriber, stormer) var en jagerbomber, der blev benyttet af Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Flyet blev designet og produceret af Iljusjin, der fremstillede 36.183 eksemplarer af flyet og i alt 42.330 af Il-2 og videreudviklingen Iljusjin Il-10, hvilket er det største antal af et militærfly, der nogensinde er produceret. Det er blandt de fly, der er bygget i flest eksemplarer sammen med det amerikanske privatfly Cessna 172 og Sovjetunionens Polikarpov Po-2 Kukuruznik biplan, der under 2. verdenskrig udførte missioner side om side med Iljusjin Il-2.
Il-2 var en en-motoret, lavvinget jagerbomber med en besætning på to mand (én mand i tidligere versioner), der var designet til angreb på jordmål. Il-2 havde et for datiden svært panser, der beskyttede pilot, motor og brændstoftanke. Il-2 blev primært anvendt til at udføre angreb mod tyske kampvogne og panserkøretøjer samt andre mål på jorden. Flyet blev tillige benyttet som jagerfly mod tyske transportfly og andre langsomme fly.
Sjturmovik-piloterne gav flyet kælenavnet "Iljusja" ("lille Iljusjin"). Tropperne på jorden benyttede navnet "Den Pukkelryggede" eller "Den flyvende tank". Efter afslutningen af 2. verdenskrig fik flyet NATO rapporteringsnavnet Bark. Il-2 spillede en vigtig rolle på Østfronten. Josef Stalin udviste sin begejstring for flyet på sin egen manér; da fabrikken på et tidspunkt under krigen kom bagud med produktionen, sendte Stalin et vredt telegram til fabrikkens leder, hvori Stalin skrev "Flyene er lige så vigtige for den Røde Hær som brød og vand." "Jeg kræver flere maskiner. Det er min sidste advarsel!"
Ved ophøret af anden verdenskrig ophørte også produktionen af flyet, der fortsatte sin tjeneste nogle år endnu i Sovjetunionen og i en række østeuropæiske lande. De sidste fly fløj i Bulgarien og i Mongoliet frem til 1954.
Jakovlev Jak-1 (russisk: Яковлев Як-1) var et ensædet, sovjetisk jagerfly, der havde stor succes under 2. verdenskrigs første år. Flyet blev konstrueret af Alexander Sergejevitj Jakovlevs kontruktionsbureau og produceret i et antal af 8.700 styks.
Junkers Ju 52 (med øgenavnene Tante Ju – og Iron Annie) var et transport- og bombefly, som blev fremstillet fra 1932-1945 af Junkers-flyfabrikken. Den blev både anvendt til både civil og militær brug i 1930'erne og 1940'erne.
Den blev civilt brugt af over et dusin luftfartselskaber, herunder Swissair og Lufthansa som passager- og fragtfly.
Militært fløj den i Luftwaffe som troppetransport- og fragtfly, men kunne også anvendes som et mellemstort bombefly. Ju 52 blev brugt efter 2. Verdenskrig af både militære og civile brugere et stykke ind i 1980'erne.
Næste klik
