SS eller Schutzstaffel (tysk for beskyttelsesafdeling[1]) var et nazistisk korps, der i 1925 oprettedes som Hitlers livvagt og endte med at blive et magtfuldt og stærkt militariseret ideologisk elitekorps. Korpsets første leder var Julius Schreck, men det var først med Joseph Berchtold som chef, at titlen Reichsführer-SS opstod. Fra den 6. januar 1929 blev korpsets mest kendte chef Heinrich Himmler indsat som Reichsführer-SS

På det tidspunkt var SS blot et lille korps på 300 mand, der var underlagt det meget større SA, der var ledet af Ernst Röhm. Efter De lange knives nat i 1934, hvor Ernst Röhm og andre SA-ledere blev myrdet, blev SS, der nu havde 40.000 medlemmer, løsrevet fra SA. I 1936 blev kontrollen af Gestapo overdraget til Heinrich Himmler der dernæst fik titlen chef for det tyske politi. I 1939 oprettede Himmlers højrehånd Reinhard Heydrich RSHA, som var en paraplyorganisation for alle ikke militære efterretningsorganisationer. SS-officeren Adolf Eichmann fik ansvaret for Endlösung. Efter at krigslykken begyndte at vende for Tyskland, vidste Eichmann, at tiden var ved at rinde ud, og han begyndte at øge drabene i KZ-lejrene. Korpset blev med dets leder Heinrich Himmler opløst med 2. verdenskrigs afslutning, og mange af dets ledende medlemmer blev retsforfulgt for krigsforbrydelser. Ved Nürnbergprocessen blev organisationen som sådan erklæret kriminel.

SS var opdelt i:

Waffen-SS (våben SS) – regulære hærenheder 1940-45, herunder Frikorps Danmark.
Allgemeine SS (generelle SS) – uniformeret terrorkorps til at nedkæmpe oppositionen.
Totenkopfverbände (dødningehoved-enheder) – bevogtning og administration af KZ-lejre.
Gestapo (GEheime STAatsPOlizei) – hemmeligt politi 1933-45.
samt en masse andre afdelinger.
Kendte medlemmer
Heinrich Himmler
Günter Grass
Josef Dietrich
Søren Kam
Josef Mengele
Reinhard Heydrich
Adolf Eichmann
Oskar Dirlewanger
Rudolf Höss
Ernst Kaltenbrunner
Erich Priebke
Karl-Otto Koch
Theodor Eicke
Hermann Fegelein
Wilhelm Mohnke
Ernst Günther Schenck
Otto Günsche
Heinz Linge
Otto Skorzeny
Werner Best
Günther Pancke
Carl Clauberg
Kurt Meyer (Panzermeyer)
Oswald Pohl
Josef Terboven
Hans Baur
Peter Högl
Wernher von Braun (æresmedlem)
Ferdinand Porsche (æresmedlem)
Hanns-Martin Schleyer
Hans Juhl
Hans Lipps

Waffen-SS (tysk: våben-SS) var den militære gren af nazi-organisationen Schutzstaffel (SS). Waffen-SS bestod oprindeligt af tre motoriserede infanteriregimenter, hver med ca. 3.000 mand. I løbet af krigen blev særligt de første 12 divisioner betragtet som eliteenheder:

1. SS-Panzer-Division Leibstandarte SS Adolf Hitler (LSSAH)
2. SS-Panzer-Division Das Reich
3. SS-Panzer-Division Totenkopf
4. SS-Polizei-Panzergrenadier-Division
5. SS-Panzer-Division Wiking
6. SS-Gebirgs-Division Nord
7. SS-Freiwilligen-Gebirgs-Division Prinz Eugen
8. SS-Kavallerie-Division Florian Geyer
9. SS-Panzer-Division Hohenstaufen
10. SS-Panzer-Division Frundsberg
11. SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division Nordland
12. SS-Panzer-Division Hitler-Jugend
De første enheder var fuldt motoriserede i modsætning til størstedelen af den regulære hær (Heer). Udover motoriseringen var de enkelte SS-grupper bedre udrustet end den tyske hær, blandt andet med flere maskingeværskytter og finskytter i de enkelte grupper.

Behovet for flere soldater viste sig imidlertid hurtigt, og kun få ansøgere kunne leve op til de høje krav, der blev stillet til SS-personel. Blandt andet var det et krav, at ansøgerne skulle være ikke-jøder og ustraffede, have et godt syn og gerne være dygtige til sport. I den første SS-division Leibstandarde Adolf Hitler var det tidligt i krigen et krav, at ansøgerne aldrig måtte have haft huller i tænderne.

Som en konsekvens af mandskabsmangel slækkedes optagelseskravene, og der opstod ikke mindre end 38 kampdivisioner med mere end 950.000 mand. Flere af divisionerne kan betragtes som en slags tysk fremmedlegion, der bestod af et sammenrend af mandskab fra de besatte områder.

Selv en lille engelsk enhed bestående af britiske krigsfanger[1] og een lille fransk enhed fik plads under SS, og muslimske divisioner (f.eks. 13. Waffen-Gebirgs-Division der SS Handschar) bestående af kroatiske og bosniske frivillige blev også medlemmer af Waffen-SS. Himmler mente, at muslimer var frygtløse krigere og ville bruge SS Handschar ((tysk): krumsabel) til at forene verdens 350 millioner muslimer i kamp mod de britiske imperialister.[2] Divisionen deserterede dog inden den kom i kamp. De havde meldt sig for at kæmpe mod vantro partisaner i det syd-østlige europa men erfarede de ville blive sat ind mod de vestallierede i Frankrig.

Før 1943 bestod Waffen-SS kun af såkaldte frivillige. Mange mindretalstyskere fra Mellem- og Østeuropa blev imidlertid fra begyndelsen indkaldt som værnepligtige til Waffen-SS uden at blive spurgt. Fra 1943 blev frivillighed heller ikke længere anvendt for rigstyskere, og især de yngste værnepligtige årgange blev indkaldt direkte til Waffen-SS. Fra begyndelsen af 1945 blev delinger fra Værnemagten overflyttet i forbindelse af omgrupperinger.

Waffen-SS blev ledet af Reichsführer-SS Heinrich Himmler, og en væsentlig del af ideologien byggede på, at SS ønskede at uddanne politiske soldater. Det bevirkede, at flere Waffen-SS-enheder kæmpede mere fanatisk end de regulære tyske tropper. Waffen-SS talte blandt mandskabet så betydelige militærprofiler som Felix Steiner, Kurt Meyer (Panzer-Meyer), Paul Hausser og Josef Dietrich (Sepp).

Under Nürnberg-processen blev Waffen-SS erklæret for en ulovlig organisation, og Waffen-SS-veteraner blev nægtet mange af de rettigheder, andre tyske veteraner fik. Ledende officerer i Waffen-SS påberåbte sig, at de blot var soldater, og efter Dachau masakren blev afsløret blev man opmærksom på at der organisatorisk var forskel på Waffen-SS soldater og koncentrationslejr vagter, hvorefter dommene over SS-officerer blev væsentlig mildere.

Danske og andre ikke-tyske nationale enheder
Folk fra de besatte lande som Danmark meldte sig til nationale Waffen-SS enheder. De blev brugt på østfronten og kæmpede sammen med landsmænd fx i Frikorps Danmark og Division Wiking og siden Division Nordland. Den sidste var eneste SS-division der forsvarede Berlin.

I løbet af krigen meldte i alt 12.180 danskere sig til Waffen-SS' hvervekontorer, og lidt under 6.000 blev hvervet. Heraf omkom mellem 1.500 og 2.200.

Der var lidt under 6000 nordmænd i Waffen-SS.

SS-grader
SS-Reichsführer – Heinrich Himmler
SS-Oberstgruppenführer – Generaloberst, Feltmarskal
SS-Obergruppenführer – 4-stjernet General
SS-Gruppenführer – Generalløjtnant
SS-Brigadeführer – Generalmajor
SS-Oberführer – Brigadegeneral
SS-Standartenführer – Oberst
SS-Obersturmbannführer – Oberstløjtnant
SS-Sturmbannführer – Major
SS-Hauptsturmführer – Kaptajn
SS-Obersturmführer – Premierløjtnant
SS-Untersturmführer – Sekondløjtnant
SS-Sturmscharführer – Seniorsergent af 1. grad
SS-Hauptscharführer – Seniorsergent af 2. grad
SS-Oberscharführer – Oversergent
SS-Scharführer – Sergent
SS-Unterscharführer – Korporal
SS-Rottenführer – Overkonstabel
SS-Sturmmann – Konstabel
SS-Schütze – Menig

SS-Totenkopfverbände forkortet SS-TV (dansk: ~ dødningehovedafdelinger) var enheder i Schutzstaffel (SS) med ansvar for forvaltningen af de nazistiske koncentrationslejre i Det Tredje Rige. De første Waffen-SS-styrker, SS-Division "Totenkopf", blev hentet fra Totenkopfverbände.

SS-TV blev oprettet af SS-Standartenführer Theodor Eicke. Den første enhed blev oprettet i koncentrationslejren Dachau. Efter de lange knives nat i 1934 blev Eicke, der havde spillet en vigtig rolle i udrensningen af SA, udnævnt til Inspekteur der Konzentrationslager und Führer der SS Wachtverbände (dansk: ~ inspektør for koncentrationslejrene og fører for vagtenhederne). Navnet Totenkopfverbände blev formelt indført af Heinrich Himmler den 29. marts 1936.

Enhederne bevarede navnet gennem hele 2. verdenskrig, men opgaverne blev senere af mere militær karakter.

Allgemeine SS ( [ˌalɡəˈmaɪ̯nə ˈɛs ˈɛs] ; "General SS") var en hovedgren af ​​Schutzstaffel (SS) paramilitære styrker i Nazityskland ; det blev administreret af SS's hovedkontor ( SS-Hauptamt ). Allgemeine SS blev officielt oprettet i efteråret 1934 for at adskille sine medlemmer fra SS-Verfügungstruppe (SS Dispositional Troops eller SS-VT), som senere blev til Waffen-SS , og SS-Totenkopfverbände (SS Death's Head Units eller SS) -TV), som var ansvarlig for de nazistiske koncentrationslejre og udryddelseslejre . SS-formationer begik mange krigsforbrydelser mod civile og allierede soldater. 

Fra 1939 blev udenlandske enheder af Allgemeine SS rejst i besatte lande. Fra 1940 blev de konsolideret i direktoratet for Germanic-SS ( Leitstelle der germanischen SS ). Da krigen først begyndte, tilhørte det store flertal af SS-medlemmer Allgemeine SS , men denne andel ændrede sig i løbet af krigens senere år, efter at Waffen-SS åbnede op for medlemskab for etniske tyskere og ikke-tyskere.

1939 fotografi; Fra venstre mod højre ses Franz Josef Huber , Arthur Nebe , Heinrich Himmler , Reinhard Heydrich og Heinrich Müller . Ifølge arkivteksten planlægger disse mænd efterforskningen af ​​bombeattentatet mod Adolf Hitler den 8. november 1939 i München .g

                                                                             Gestapo